0 respondenter
Afsluttende opgave
Tillykke, så nåede du igennem testen - og har måske lært noget nyt om at være digital med det offentlige. Nu skal du bruge dit arbejdsark og din nye viden til at lave en afsluttende opgave. Vælg én af de to opgaver på siden her. Har du svært ved at komme i gang, kan du lade dig inspirere af de nyttige links eller de spørgsmål og svar, som du kan finde i menuen til venstre.
God fornøjelse!
Gruppearbejde, 2-3 pr. gruppe
Med udgangspunkt i jeres arbejdsark, skal gruppen udvælge 5 vigtige pointer fra forløbet. Det kan være ting, I allerede vidste, eller noget nyt, som I har lært undervejs i forløbet.
For at løse opgaven skal I:
1) Blive enige om de 5 allervigtigste pointer fra forløbet.
2) Præsentere pointerne, så de er forståelige for andre 15-18-årige.
Præsentationen kan være digital eller analog. I kan fx optage en kort video, tegne en plakat, lave et slideshow eller noget helt fjerde.
3) Fremlægge præsentationen for resten af klassen.
Individuelt research-arbejde
Med udgangspunkt i dit arbejdsark, skal du vælge et område, som du gerne vil vide mere om, eller som du vil blive bedre til. Måske er det et problem, du allerede kender fra dit eget liv, eller måske er det noget nyt, som du har lært udnervejs i forløbet og gerne vil undersøge nærmere.
For at løse opgaven skal du:
1) Lave en problemformulering, fx "Hvordan aktiverer jeg mit NemID?" eller "Hvorfor får jeg ikke en email, når jeg modtager en ny besked i min digitale postkasse?"
2) Researche på svaret, fx ved at bruge borger.dk eller ved at spørge venner, familie eller din underviser til råds.
3) Præsentere løsningen på problemet ved at lave en fremlæggelse for klassen. Præsentationen kan være enten digital eller analog - fx en video, en planche eller et slideshow.
Her kan du finde råd og vejledning om informationssikkerhed samt viden indsamlet af Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen.
➜ https://sikkerdigital.dk/borger/
Siden indeholder også råd til, hvad du skal gøre, hvis skaden er sket, fx en guide til at spærre dit NemID, tips til at undgå at blive svindlet og en vejledning fra Politiet, som hjælper dig, hvis du er blevet krænket digitalt.
Har du lyst til at prøve kræfter med digital selvbetjening, uden at du risikerer at begå en fejl eller sende noget forkert afsted? Digitaliseringsstyrelsen har skabt et demomiljø på borger.dk, hvor du kan prøve nogle af de vigtigste funktioner i Digital Post ved at logge på med et fiktivt NemID.
Brug siden til at træne dine digitale skills, bl.a. kan du prøve at give læseadgang til Digital Post, eller du kan prøve at tilmelde dig NemSMS.
SKAT har samlet nogle guides til de ting, som er særligt relevante for unge og studerende.
Her kan du blive klogere på, hvordan du læser din årsopgørelse, får fradrag for fx kontigent til din A-kasse, og om din SU automatisk registreres.
En guide til at bestille og aktivere dit NemID, når du fylder 15 år. Siden er en del af borger.dk og indeholder links og guides til at komme godt i gang med både NemID og din digitale postkasse.
➜ https://www.borger.dk/kampagnesider/Bliv-digital-borger
Siden viser dig også, hvordan du kan opgradere dit NemID, hvis du i dag er over 15 år, men fik dit nøglekort til netbank, allerede inden du fyldte 15.
Mange relevante oplysninger om det offentlige og digital selvbetjening er samlet her. Derfor kan du med fordel bruge borger.dk som indgangsportal til det, du søger.
På siden kan du både læse din Digital Post og nemt komme i gang med at tjekke feriepenge, melde flytning eller lægeskift og meget andet.
På siden kan du se, hvordan du søger om Statens Uddannelsesstøtte (SU), og du kan få svar på de oftest stillede spørgsmål om SU.
Du skal logge på minSU med NemID nøglekort eller NemID appen for at se og ændre din SU.
Her kan du fx forny recepter, få overblik over dine vaccinationer og tidligere besøg på sygehuset, bestille et nyt EU-sygesikringskort og melde dig som organdonor.
Du kan også bruge Patienthåndbogen til at læse om forskellige sygdomme og behandlingsmuligheder.
Søg optagelse på en ungdomsuddannelse, 10. klasse eller en videregående uddannelse på siden her.
Du kan også få eVejledning gennem chat, telefon, mail eller et digitalt møde, hvis du har brug for hjælp og gode råd til dit valg af studie.
e-Boks A/S er selskabet, der leverer den digitale løsning til Digital Post. Du kan vælge at samle din digitale post fra offentlige myndigheder og private virksomheder (som fx din bank), så du kan læse din digitale post enten via borger.dk eller via e-Boks.
Du kan tilføje din email eller dit mobilnummer til din e-Boks og på den måde modtage en besked, når du får ny post. Så behøver du ikke at logge på med NemID hver dag for at tjekke, om du har ulæst post.
NemID er et sikkert log-in og en digital underskrift, som du kan bruge bl.a. til din bank og til selvbetjening med det offentlige.
Du kan bruge NemID til at logge sikkert på en lang række offentlige og private tjenester, fx når du skal læse Digital Post, tjekke din netbank, søge SU, ansøge om et nyt studie eller rette i din årsopgørelse.
For at få NemID skal du være fyldt 15 år, have et dansk CPR-nummer og have et gyldigt billed-ID.
For at logge på med NemID skal du bruge et nøglekort, som er et papkort med engangskoder. Nøglekortet findes også som app.
Du skal spærre dit NemID med det samme, hvis du har mistet dit nøglekort, har mistanke om, at nogen har fået adgang til dit nøglekort, eller hvis du har mistanke om, at nogen misbruger dit nøglekort.
NemID-login og -nøglekort er personligt og må aldrig deles. Lad derfor være med at låne dine NemID-oplysninger ud til andre - heller ikke til mennesker, som du stoler på.
Digital Post er en digital postkasse, hvor du sikkert kan modtage og svare på post fra det offentlige (fx din læge, biblioteket eller dit uddannelsessted). Du kan også få Digital Post fra visse private virksomheder, fx banken eller din arbejdsplads, hvis du har et fritidsjob. Posten kommer i en postkasse, som du kan logge på via e-boks.dk eller borger.dk.
Når du fylder 15 år, får du automatisk en digital postkasse til vigtige beskeder fra det offentlige.
I din digitale postkasse modtager du vigtige beskeder fra offentlige myndigheder. Du får bl.a. beskeder fra sygehuset og skattevæsenet i Digital Post. Nogle private virksomheder som fx banken kan også sende dig digital post, hvis du har givet dem lov.
Borger.dk er én indgang til Digital Post, men du kan også læse din digitale post på e-boks.dk eller med e-Boks appen.
Du kan vælge at oplyse din e-mail og dit telefonnummer på Digital Post, hvis du vil have besked, når der er ny post. På den måde behøver du ikke at logge på med NemID hver dag for at tjekke, om du har fået en ny besked.
Borger.dk er en hjemmeside, der samler relevante oplysninger om det offentlige. På siden kan du både logge på Digital Post og få hjælp til selvbetjening, fx vedrørende feriepenge, skat, flytning og lægeskift.
Med digitale selvbetjeningsløsninger fra det offentlige kan du bl.a. anmode om feriepenge, rette og tjekke din årsopgørelse, læse din lønseddel, søge om SU, skifte læge, søge optagelse på en ny uddannelse, forny dine recepter og melde flytning.
Ja, hvis du har optjent 1.500 kr. eller mindre i feriepenge, når ferieåret begynder, bliver pengene automatisk udbetalt. Hvis du har tjent mere end 1.500 kr skal du anmode om at få dine penge udbetalt via borger.dk.
Nej, pengene sættes automatisk ind på din NemKonto. Din NemKonto er den konto, som du har valgt, at det offentlige kan indsætte penge på. Det kan være din løn, SU, overskydende skat eller feriepenge. Men hvis du har betalt for lidt i skat, er det dit eget ansvar at overføre pengene til skattevæsenet.
Sidste frist for at søge SU i et kalenderår er den 5. december. Søger du efter den 5. december, kan du tidligst få SU fra januar i året efter.
Ja, hvis du flytter, hvis din gamle læge lukker klinikken, eller hvis du fylder 15 år og har lyst til at skifte læge. Ellers koster et lægeskift 200 kr.
Ved at logge på sundhed.dk med NemID kan du se dine recepter og anmode om at få dem fornyet. Du kan også se en oversigt over fx dine vaccinationer og tidligere sygehus-besøg.
Ja, det blå EU-sygesikringskort udløber hvert 5. år. Når det udløber, skal du selv sørge for at bestille et nyt kort, som vil ankomme efter ca. 2-3 uger.
Du har pligt til at melde flytning til folkeregistret senest fem dage, efter du har skiftet bopæl. Flyttedatoen er den dag, du faktisk er flyttet ind - altså, når du har rykket alle dine ting ind og overnatter på din nye adresse.
Ja. Det er dit ansvar at læse den post, du modtager i Digital Post. Hvis du ikke gør det, kan du gå glip af vigtige informationer og fx overse en deadline for at takke ja til en plads på dit drømmestudie, et rykkergebyr fra biblioteket, en indkaldelse fra sygehuset, eller du kan gå glip af en god besked om, at du har feriepenge til gode.
NemSMS er en service, der hjælper dig med at huske frister, møder og vigtige aftaler med det offentlige ved at sende dig en sms. Der er forskel på NemSMS og de sms’er, som du kan vælge at få, når du modtager en ny besked i Digital Post. Du kan lære mere om NemSMS på borger.dk og se, hvordan du tilmelder dig.
Med NemID nøgleapp kan du bruge dit NemID direkte fra din smartphone eller tablet - uden at have dit nøglekort ved hånden. Du kan hente NemID nøgleapp gratis i både App Store og Google Play.
Nej, du må ikke tage billeder af dit nøglekort. Det kan nemlig give andre adgang til kortets nøgler, og det er ikke tilladt. Du skal i stedet hente NemID nøgleappen, hvis du vil have en digital udgave af dit NemID. Nøgleappen sikrer, at du altid har dit NemID ved hånden på en sikker måde.
Nedenstående diagram viser scoren på samtlige spørgsmål. Spørgsmålene er hierarkiseret fra højeste til laveste score. De laveste scorer er markeret med rød, mens de højeste scorer er markeret med grøn.
Kopier og gem følgende link. OBS: Enhver med linket kan se resultatet.